Den tyske forbundskansler Angelas Merkels stabschef siger, at politikerne i London bør have en chance for at kunne tænke om igen med hensyn til følgerne af en udtræden af EU.
- Politikere i London bør have en mulighed for at genoverveje konsekvenserne af en udtræden, siger Merkels stabschef, Peter Altmaier.
- Jeg mener, at de skal genoverveje selve følgerne - ikke brexit i sig selv, siger Altmaier.
Han tilføjer, at det vil være en vanskelig lavine af problemer, hvis briterne gennemfører et brexit.
- Hvis Storbritannien virkelig melder sig ud, så vil det være en lavine med mange følger, siger Altmaier.
- Selvfølgelig vil Storbritannien senere kunne søge om at blive optaget i EU igen, men det ville tage lang tid, tilføjer han.
Merkel forsøgte i weekenden selv at mindske presset på briterne fra Paris, Bruxelles og Berlin ved at signalere, at der ikke er nogen grund til at handle hurtigt efter den britiske EU-folkeafstemning.
Mange iagttagere har ellers advaret om, at tøven vil styrke populismen i andre medlemslande, hvor euroskeptikere har hilst udfaldet af den britiske folkeafstemning velkomment. Dette har skabt frygt for en dominoeffekt i EU efter briternes afstemning.
Merkel står næsten alene i kontinental-Europa med sine bestræbelser på at forhale en britisk udtræden.
Den tyske leder har gjort det klart, at hun ikke vil lægge pres på Cameron, efter at han har givet udtryk for, at Storbritannien tidligst i oktober vil indlede forhandlinger om en udtræden.
- Helt ærligt så bør det ikke tage evigheder, det er rigtigt, men jeg vil ikke kæmpe for en kort tidsramme, siger forbundskansleren, som understreger, at forhandlingerne må finde sted i en "god og forretningsmæssig stemning. Storbritannien vil forblive en nær partner, som vi er økonomisk knyttet til.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.