Vandet står særdeles højt i mange åer og vandløb i Danmark, og oversvømmede haver, huse og marker vidner om, at jorden i nogle områder ikke kan indeholde så meget som en eneste dråbe vand mere.
Men der er desværre mere vand på vej, skriver DMI i en pressemeddelelse.
Den seneste prognose anslår, at vi frem til slutningen af næste uge skal regne med sammenlagt omkring 25-50 mm nedbør i Jylland, mens der længere østpå falder sammenlagt omkring 15-25 mm nedbør. Det er store nedbørmængder på denne tid af året, og der vil derfor fortsat være risiko for oversvømmelser i udsatte områder.
Langtidsprognosen antyder dog en bedring med mere tørt vejr en god uges tid inde i marts.
– Det har formentlig lange udsigter før vandet for alvor forsvinder ude i terrænet grundet lav fordampning, men vi forventer, at det bliver langsomt bedre i marts, forklarer Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI.
Sidste år udmærkede sig, sammen med 1999, ved at blive det vådeste år i dansk vejrhistorie. Året bød på flere nedbørrekorder med en rekordvåd marts og et rekordvådt efterår. Og det spiller en særlig rolle.
– Det store billede er, at vi har haft en rekordstor mængde nedbør det seneste års tid, hvor nedbøren især er faldet i efteråret og i vintermånederne. Her er fordampningen lav, og derfor skal vi vente på, at vandet ledes væk fra overfladen,' forklarer Mikael Scharling.
Nedbørsrekord
Oven i nedbørsrekorderne for efteråret og hele året, byder denne februar tilmed på en ny nedbørrekord. Måneden har tillige haft to markante nedbørsdage, hvor der er målt hele 18 mm nedbør på landsplan og lokalt over 30 mm i Jylland.
– Det var især de to nedbørstunge dage i februar, som så at sige fik bægeret til at flyde over. Kort sagt er nedbøren faldet på de forkerte tidspunkter - og der skal derfor ikke meget til, før der er risiko for oversvømmelser.
Oversvømmelserne ses især i det centrale Jylland og omkring åer og vandløb. Det er der en god forklaring på.
– Der er især faldet megen nedbør omkring den jyske højderyg. I februar er der faldet helt op til 200 mm visse steder, og vandstanden i vandløb står op til kanten - alle depoter er simpelthen fyldt op. Til sidst kan selv et mindre regnskyl have store konsekvenser. Derudover har flere kraftige blæsevejr i februar også resulteret i forhøjet vandstand langs nogle kyststrækninger, hvilket yderligere blokerer for afstrømning fra vandløbene, forklarer Michael Butts, som er DMI's ekspert i oversvømmelser.
De mange oversvømmelser rundt omkring i landet har rod i den megen nedbør, som er faldet gennem længere tid.
– Vi kan sammenligne det med at overvande en potteplante. Først bliver vandet nærmest suget væk, men efterhånden som vi hælder mere og mere vand på jorden, kan den ikke optage mere. Vandet bliver stående på overfladen, og til sidst løber det af. Det er den samme mekanisme, som kan forklare, hvorfor der står så meget vand på markerne - og en del af forklaringen på, hvorfor der er så meget vand i vores åer og vandløb, fortæller Michael Butts.