Både elektrikerne og de ansatte på hoteller og restauranter har fået nye overenskomster.
Af Julie Jo Boding
jubo@dny.dk
@BRØD:Elektrikerne kan komme på engelsk-kursus, og de ansatte på hoteller og restauranter får flere feriepenge.
Det er resultaterne, efter at endnu nogle overenskomster er faldet på plads.
Begge overenskomster ligner aftalen for de 240.000 ansatte i industrien, da de sikrer tre ugers øremærket barsel til fædrene, udvidet pension til kvinder under barsel og mere i løn og pension.
Elektrikerne kan glæde sig over, at de får friere rammer til at søge støtte til efter- eller videreuddannelse fra en ny fond, som arbejdsgiverne indbetaler til. De kan nemlig vælge kurser frit på alle hylder.
En af nyskabelserne i industriens overenskomst er en fritvalgskonto, hvor lønmodtagerne kan veksle feriedage og arbejdsgiverbidrag til pension eller efteruddannelse. Men 3F s Private Servicegruppe og HORESTA er blevet enige om, at de ikke vil indbetale feriefridagene til fritvalgskontoen for de ansatte i hotel- og restaurantionsbranchen. I stedet forhøjer de feriepengene til 13,5 procent.
Søndag var der endnu ikke gennembrud på transportområdet, hvor forhandlingerne mellem 3F s transportgruppe, arbejdsgiverne i Handel, Transport og Service (HTS) har kørt hos forligsmanden siden fredag.