Vollsmose flyder med hash og hårde stoffer, og flere unge indvandrere ender i hash- og pillemisbrug.
»Vi beslaglægger alt fra hash, ecstacy, amfetamin og khat. Mængderne er blevet væsentligt større de senere år,« siger vicepolitikommissær Henning Petersen fra narkoafdelingen hos Fyns Politi.
Derfor har Sundhedscenteret i Vollsmose ansat to etniske misbrugskonsulenter til at hjælpe de unge indvandrere ud af misbruget.
Nej til gruppeterapi
»Nogle har mistet tiltroen til systemet, mens andre kæmper med ubearbejdede krigstraumer. Men det danske system er ikke gearet til at hjælpe dem,« siger Khaled Miari, den ene af de to nye misbrugskonsulenter.
Han støttes op af misbrugsforsker Jakob Als Thomasen.
»De færreste gider gruppeterapi, som ellers er popu-lært i Danmark. Der skal andre metoder til, hvis vi skal hjælpe indvandrerne,« siger han.
På Interkulturelt Misbrugscenter i København har man på få måneder hjulpet 400 etniske misbrugere.
N2 side ?