For 50 år siden var gymnasiet (som dengang alene var det almene gymnasium) for elitens børn. Havde forældrene en uddannelse, var sandsynligheden for en gymnasieuddannelse langt større. "I dag kæmper vi fortsat med at bryde den sociale arv, men vi er nået langt. Jeg kunne frygte, at de justeringer, som er i støbeskeen, genskaber et elitært gymnasium," siger Annette Nordstrøm Hansen og fortsætter: "Som et lille land uden andre ressourcer end hjernekapacitet er der brug for, at vi uddanner vores unge så godt som muligt. Vi mener ikke, at der skal flere unge i gymnasieuddannelserne. Der er også brug for dygtige unge, der tager en erhvervsuddannelse. Men det er for ensidigt kun at bruge karakterer i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Karakterer kan sige meget, men ikke alt. Derfor er der brug for en bredere vurdering af den enkelte elevs studieparathed. De elever, der skal i gymnasiet, skal være dygtige, og de skal være parate til en boglig uddannelse."

â??Målet med en reformjustering skal være at fastholde og udvikle et højt kvalitetsniveau i gymnasieuddannelserne. Det, der er brug for, er høj faglighed kombineret med relevant fagligt samarbejde. Gymnasielærerformanden så gerne, at man udviklede gymnasiet i forlængelse af lokalt forankret udviklingsarbejde i stedet for ved politiske kompromiser. Det ville føre til egentlig udvikling frem for at være et resultat af en politisk kampplads, hvor den ideologiske tilgang er dominerende.

I gymnasieuddannelserne skal eleverne lære at handle og tage ansvar, ikke bare for sig selv men for fællesskabet. "Derfor skal vi gøre nogle unge - men ikke alle - rigtig dygtige til naturvidenskab. Det betyder, at ikke alle skal have matematik på A eller B-niveau, ikke alle skal have kemi etc. Andre - men ikke alle - skal være dygtige til sprog, og andre igen skal være dygtige til samfundsvidenskab," slutter Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
Se GL's forslag til, hvordan reformen bør se ud: Sådan mener GL, gymnasiereformen skal justeres