Aber er menneskets nærmeste evolutionære slægtninge, og man kan til tider forbløffes over, hvor meget de ligner os; chimpansers og bonoboers genomer afviger for eksempel kun 1,3 procent fra menneskets.
Men hvilke forskelle findes så i disse 1,3 procent? Og hvor stor betydning har det for menneskets evolutionære succes i forhold til vores behårede fætre?
Ifølge et nyt studie, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS One, har det noget med nysgerrighed at gøre. Det skriver Videnskab.dk.
Skal man tro forskerne bag studiet er mennesket nemlig det mest nysgerrige dyr på Jorden – og det skulle ifølge forskerne være denne nysgerrighed, der har ført vores udvikling så langt.
De to forskere gennemførte i alt fem serier af forsøg: Tre med aber og to med menneskebørn.
Aberne lærte igennem forsøgene at vælge mellem gennemsigtige plastikbægre med sikre 'belønninger' (i form af druer) og uigennemsigtige plastikbægre, der nogle gange rummede en større belønning.
Men ifølge forskerne viste aberne ikke den store risikovillighed, når de blev stillet overfor sikre og usikre gevinster:
- Vi fandt, at de fleste store menneskeaber ikke var nysgerrige overfor de usikre valgmuligheder. De udforskede dem kun efter de blev præsenteret for alternativer, konkluderes det i studiet.
I de to sidste forsøg (dem med menneskebørn) gennemførte forskerne en række tests, der mindede om dem, aberne gennemgik. Belønningen var nu ikke længere druer, men klistermærker. Og det gav anderledes resultater.
Børnene "udforskede de usikre valgmuligheder, og udviste en højere grad af nysgerrighed end de store aber," skriver forskerne i studiet.
Det lyder jo umiddelbart som en klar og tydelig konklusion. Men spørger man eksperter på området, er det måske ikke helt så klart og tydeligt. Tomas Persson er lektor i kognitiv videnskab og leder af Furuvik, Lunds Universitets forskningsstation for primater. Han er skeptisk overfor konklusionen:
- For mig ligner dette ikke et studie i nysgerrighed, fortæller han til Videnskab.dk.
- Det er mere en ræsonneringsopgave, hvor erfaring påvirker efterfølgende valg. Det, der overrasker mig mest er, at aberne fra ret begrænset erfaring lærer, at det uigennemsigtige bæger kan være mere værdifuldt end den synlige drue.
Tomas Persson bakkes op af Michael Winterdahl fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, der forsker i billeddannelse og udvikling af nye sporstoffer til at afbilde hvordan hjernen fungerer:
- Som jeg ser det, er det bare en teknisk opgørelse af, hvad de forskellige typer aber formår. Og det er jo fint; det er en grundig undersøgelse af, hvordan de formår at vurdere værdien i de her beholdere. Så det er en kognitiv test: Er aber simpelthen kloge nok til at gennemskue, at der rent faktisk er en gevinst i at udskyde belønningen?
Begge forskere peger også på, at sammenligningen mellem voksne aber og menneskebørn ikke er helt rimelig:
- Det virker som en skæv sammenligning: De her aber er 20-30 år (gorillaerne er 14 år, red.) og børnene er fem. De har et noget andet aktivitetsniveau og grad af nysgerrighed end voksne. Så du har taget mennesker, der er i den mest nysgerrige alder overhovedet, og nogle meget gamle aber. Det synes jeg ikke er en fair sammenligning, siger Michael Winterdahl til Videnskab.dk, og tilføjer:
- Chimpanser bliver kønsmodne i otte-årsalderen. Hjernen holder op med at være fleksibel, og den er ikke længere interesseret i nye ting. De er langt forbi den fase, og så sammenligner de dem med et menneske på fem år, der har 20 år, før deres hjerner stagnerer.
Tomas Persson og Michael Winterdahl er dog også enige i, at studiet ikke uden værdi. Også selvom konklusionerne om nysgerrighed og risikovillighed ikke står så stærkt.
- Valg ud fra erfaret tillæring er en cool opdagelse! Aberne virker meget kompetente på den front. De er i stand til at vælge noget, de ikke direkte er blevet bestyrket i, fortæller Tomas Persson til Videnskab.dk.
Michael Winterdahl supplerer:
- Det her er absolut på niveau med de gode studier, der kigger på, hvad dyr er i stand til af beslutninger; hvilke beslutninger de træffer, og hvor meget de kan overskue. Der er noget læringsmæssigt i det: de kører nogle forskellige sessioner og set-ups, og på den måde er det et fint studie. Men ikke udelukkende om nysgerrighed; der er nogle andre aspekter i det, afslutter forskeren.