Regeringen får nu juridisk rygdækning til sidste uges meget omtalte beslutning om at forbyde muslimske burkaer og niqaber i det offentlige rum.
Det skriver Kristeligt Dagblad onsdag.
Hos Institut for Menneskerettigheder er den umiddelbare vurdering, at et såkaldt burkaforbud, der juridisk vil få karakter af et generelt maskeringsforbud, ikke vil være i strid med de internationale menneskeretlige forpligtelser.
Det siger Christoffer Badse, monitoreringschef i instituttet.
Han henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tidligere på året godkendte et lignende forbud i Belgien.
- Netop på grund af dommen i Belgien vil jeg tro, at et forbud også kunne lade sig gøre i en dansk kontekst, hvis det formuleres religionsneutralt og har et sagligt formål, siger Christoffer Badse.
Han henviser desuden til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin dom lagde vægt på, at de enkelte EU-medlemslande har ret til et særligt skøn i disse sager, som handler om religiøse spørgsmål.
Det gjorde sig også gældende, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderede, at det ikke var i strid med religionsfriheden, når der på italienske skoler hang kors i klasseværelserne.
- Derfor har man som stat vide rammer i forhold til at regulere religionsfriheden, siger Christoffer Badse.
Derudover lagde domstolen i forbindelse med forbuddet i Belgien vægt på "the concept of living together", altså at staterne med et forbud kan henvise til sammenhængskraften i et samfund.
- Det er et nyt begreb, og det er en måde at læse konventionerne med nutidige briller, siger Christoffer Badse.
Institut for Menneskerettigheder rådgiver regeringen og Folketinget om menneskeretlige anliggender.
Det er første gang, at instituttet udtaler sig om sagen, efter regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er nået til enighed om at ville forbyde burka og niqab i det offentlige rum.
/ritzau/