- Det er eddermame klamt!
Sådan var pædagogernes reaktion, da de fandt menneskelort i børnehavens bålhytte.
Det er ikke usædvanligt, at folk tager sig den frihed, at hygge sig i bålhytten efter lukketid. Men normalt efterlader de cigaretskod og dåser, fortæller pædagogerne i Voldum Børnehus til TV2 Østjylland.
Heldigvis var børnene mod sædvane ikke blevet sluppet løs, så de selv kunne løbe hen til bålhytten.
- Hvis ikke en kollega havde været deroppe først, så kunne det have været et barn, som kom ud med den der. Det er før sket, at der har været kattelort i sandkassen, som børnene stolt har vist frem, siger pædagogmedhjælper Emilie Lyngsøe til tv-stationen.
Børnene nåede dog også at se de ulækre efterladenskaber og havde reageret med et højlydt: "Ej, det er loooort."
Normalt er man Voldum Børnehus, som ligger i Voldum mellem Randers og Aarhus, åben over for gæster efter lukketid, men nu overvejer man, at låse af for både legeplads og bålhytte.
Hvis du er nysgerrig nok, så kan du se billeder af efterladenskaberne på TV2 Østjyllands hjemmeside
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.