I tre dage eksisterede et væsen, som hverken Gud eller evolutionen har skabt. Britiske forskere offentligjorde forleden, at de med succes havde parret et koæg med en menneske-cellekerne. Ægget udviklede sig til noget, der var over 99 procent menneske. Efter tre dage blev det aflivet. Men i få dage eksisterede et væsen i et laboratorium i England, som ikke var 100 procent menneske, og som slet ikke var et dyr.

Udryd sygdom

Men det er ikke det sindsoprivende i den tanke, der interesserede forskerne. For dem handler det om at helbrede sygdomme. Sammenblandingen af dyr og menneske kan nemlig på sigt blive en masseproduktionsfabrik af de stamceller, som kan erstatte alle døde eller syge celler i kroppen og dermed kurere sygdomme, måske al sygdom.

»Der er meget lang vej igen, men man håber at man kan bruge disse stamcellerne til at behandle syge. Cellerne har et meget stort potentiale,« siger professor i genetik ved Aarhus Universitet Thomas G. Jensen, der også er medlem af Etisk Råd og rådgiver Folketinget.

Blandingsvæsener

Selv om de engelske forskere har ret til at skabe begyndende fostre af dyr og menneske, så har de ikke lov til at lade fostret udvikle sig.

»Det ville kræve, at de satte det tidlige foster op i en ko eller et menneskes livmoder, og det er hverken lovligt eller etisk. Fosteranlægget ville formentlig også blive udstødt af kroppen,« siger Thomas G. Jensen.

Teknikken minder temmelig meget om den, der blev brugt til at skabe det klonede får Dolly. Her var der dog ikke tale om et blandingsvæsen men om fårefostre, der blev født af et får. På sigt er det sandsynligt, at blandingsvæsener også vil kunne blive født.

»Der er dog heldigvis regler, der forbyder at skabe blandingsvæsener. Men hvis man tænkte, at ko-ægget med menneskelige celler udviklede sig til et foster og blev født, så ville det stadig være et menneske, da generne fra koen ikke ville være blandt de gener, der afgør om man er dyr eller menneske,« siger Thomas G. Jensen.

Den sammenblanding af dyr og menneske, der kunne være blevet en menneske-ko overlevede tre dage. Senere på månedet skal den britiske regering tage stilling til, om indgrebet skal være generelt tilladt, for denne gang gjorde forskerne det med dispensation.

Supermennesker

Men sygdomsbekæmpelse er blot en lille del af genbiologi. En anden handler om at skabe specialfremstillede supermennesker.

Kommende forældre eller andre, der kunne være interesserede i at udvikle specialiserede mennesker, kan simpelthen vælge, hvilket type menneske deres barn skal være. Alt fra intelligens til køn og personlighed kan på sigt modificeres præcis, som man ønsker. Det mener i hvert fald den amerikanske professor Gregory Stock, der tidligere var tilknyttet UCLA og nu er direktør i et gen-firma.

Han har skrevet bogen Redesigning Humans , og anser det ikke for usandsynligt, at man i fremtiden kan fremstille mennesker med for eksempel vinger. Han mener, det er temmelig sikkert, at mennesker i en nær fremtid bliver udstyret med et anti-ældnings gen, der gør, at vi bliver 200 år. Ifølge ham befinder menneskeheden sig stadig på spædbarnsstadiet evolutionistisk set.

»Genteknologi vil kunne misbruges til forbedringer. Jeg mener, at bioteknologis berettigelse er at bekæmpe sygdom, ikke at forbedre mennesket. Men det er vigtigt, at vi begynder at tage diskussionen om, hvor langt videnskaben skal gå,« siger Thomas G. Jensen.

Den katolske kirke er bestyrtet over det blandingsvæsen forskere skabte i et laboratorium i England.