Nye Borgerlige går markant frem i den nyeste politiske meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.
Partiet opnår den største opbakning nogensinde i en måling, siden det blev opstillingsberettiget for to år siden.
Blå blok med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti står til 49,0 procent af stemmerne, svarende til 85 mandater - tre flere end sidste uges måling.
Samlet står rød blok med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet til 50,8 procent af stemmerne svarende til 90 mandater.
Alternativet er medregnet som del af rød blok, selv om partiet peger på sin egen leder som statsminister. Partiet pegede ved seneste valg på rød bloks statsministerkandidat.
Målingen er som følger (antallet af mandater i parentes):
Socialdemokraterne: 25,2 procent (45 mandater).
Det Radikale Venstre: 5,5 procent (10 mandater).
Socialistisk Folkeparti: 5,3 procent (9 mandater).
Enhedslisten: 8,9 procent (16 mandater).
Alternativet: 5,7 procent (10 mandater).
Venstre: 18,2 procent (32 mandater).
Dansk Folkeparti: 17,9 procent (32 mandater).
Liberal Alliance: 5,9 procent (10 mandater).
Det Konservative Folkeparti: 3,5 procent (6 mandater).
Kristendemokraterne: 0,9 procent (0 mandater).
Nye Borgerlige: 2,8 procent (5 mandater).
Den maksimale usikkerhed på målingen ligger på mellem 0,6 procentpoint og 2,6 procentpoint. Jo større tilslutning, jo større usikkerhed.
Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på interview gennemført i perioden 3. september til 8. september 2018 med 1043 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover.