I tirsdags meldte Rikke Skov afbud til VM-slutrunden i Brasilien til december og kort tid efter gjorde Kamilla Kristensen det samme på grund af en overbelastede akillessene, der har generet hende de seneste mange måneder.
Men midt i de noget triste afbud spirer en yderst positiv melding, skriver dansk Hånbold Forbund på deres hjemmeside.
For sent tirsdag aften meldte Mette Melgaard sig nemlig klar til at tage en tørn for det danske kvindelandshold, som hun ellers var stoppet på.
"Jeg er naturligvis rigtigt ked af, at Kamilla ikke kan være med til VM. Hun er med sine 99 landskampe en af de mest rutinerede støtter på holdet - ikke mindst i forsvaret", siger Jan Pytlick om afbuddet fra HC Odense-spilleren til DHF.
"Men på den anden side er jeg jublende lykkelig for, at Mette Melgaard har sagt ja til at hjælpe os i denne for det danske kvindelandshold meget urolige tid," siger landstræneren og fortsætter:
"Mette vil kunne give et væsentligt bidrag i forhold til at skabe den ro og stabilitet, som helt sikkert vil løfte vores spil. Så jeg græder med det ene øje og smiler stort med det andet, siger han"
Kilde: DHF