Den tidligere Spice Girls-stjerne Melanie Brown har nu startet jagten på at finde det næste store pigeband. Et nyt tv-show skal danne rammerne om jagten, der skal sendes på den amerikanske musikkanal VH1.
Cheferne bag musikkanalen valgte Wannabe-sangerinden som vært på programmet, da de skulle bruge professionel hjælp til at samle en talentfuld pigegruppe, skriver femalefirst.co.uk.
Melanie B glæder sig til, at showet starter og ser det som en stor chance at skulle finde nogle nye talenter, der muligvis kan blive lige så store, som Spice Girls var engang.
Spice Girl-sangerinden afviser dog mulige rygter om selv at vende tilbage til sin gamle pigegruppe, der havde sin storhedstid i 1990'erne.