Braveheart-stjernen Mel Gibson har spillet mange forskellige roller, men nu kaster han sig ud i en, som han med garanti ikke har spillet før.
I en ny film med navnet 'The Beaver' skal han spille en deprimeret mand, som finder trøst i at gå rundt med en hånd-dukke på hånden, der forestiller en bæver.
Filmen skal instrueres af Gibsons stjerne-kollega, Jodie Foster, som allerede har sagt ja til projektet, der bliver hendes instruktørdebut. Hun skal samtidig spille konen til den deprimerede Gibson.
De to har før spillet over for hinanden i filmen 'Maverick' fra 1994 og ifølge Variety var det Foster, som præsenterede filmen for sin tidligere medspiller. De første optagelser begynder i september i New York.