Mel Gibson er igen havnet i en sag om jødehad.
Denne gang kommer anklagerne fra forfatteren til Basic Instinct efter, at deres fælles film-projekt er faldet til jorden. Det skriver det britiske magasin Female First.
Joe Eszter beskylder skuespilleren for at have ødelagt filmen, The Maccabees, som de havde planlagt at lave sammen, fordi Mel Gibson er anti-semitisk.
Filmen skulle fortælle historien om Judah Maccabee - en jøde, der ledte et oprør mod Seleucid Empire.
"Jeg tror, du har annonceret projektet med stor fanfare - 'en jødisk Braveheart' i et forsøg på at komme af med de mange anklager om anti-semitisme, som har forfulgt dig," skriver forfatteren ifølge magasinet til Mel Gibson i et brev og fortsætter:
"Jeg er kommet til den konklusion, at grunden til du ikke vil lave The Maccabees er den værst tænkelige: Du hader jøder."
Forfatteren tror ikke på, at Mel Gibson nogensinde har haft nogen intention om at ville lave filmen.
I brevet anklager han også skuespilleren for at benægte Holocaust og for at være glad for, at Beatles' John Lennon blev skudt i 1980.
Mel Gibson har svaret tilbage og understreget, at beskyldningerne ikke passer.
"Beslutningen om ikke at fortsætte med dig er baseret på kvaliteten af dit manuskript og ikke noget andet," svarer Mel Gibson ifølge Female First.
Kilde: femalefirst.co.uk