Ventetiden er forbi.
Meghans Markles længe ventede hindbærmarmelade har ramt hylderne. Prins Harrys hustru har i det seneste års tid haft gang i en større rebranding af produktet, og den lanceres nu under navnet “As Ever”.
De små glas blev revet væk, da de onsdag blev sat til salg for op mod 95 kroner stykket, men ifølge britiske Daily Mail er hertugindens nye marmelade langt fra prisen værd.
Mediet har fået fat i marmeladen, som angiveligt slet ikke kan kaldes marmelade, fordi det ikke lever op til regulativerne om fordelingen af sukker og frugt.
Men uanset om det er smørepålæg eller marmelade, er produktet ifølge mediets anmeldere en tynd kop te i flere henseender. For det første indeholder glassene blot 210 gram, og for det andet har marmeladen en meget tynd konsistens, som gør det svært at bruge på et stykke brød.
- Vores engang så pænt ristede stykke brød blev hurtigt en våd katastrofe, lyder det fra avisens anmelder.
Men hvad så med smagen i det mindste?
Heller ikke noget at råbe hurra for - med mindre man er til meget søde sager:
- Det er ekstremt sødt – og vi mener virkelig sødt. Det minder om en sukkerholdig hindbærdessertsauce snarere end en marmelade eller smørepålæg, der er beregnet til at blive spist på et stykke toast, lyder dommen fra mediet, der dog anerkender, at produktet måske kunne virke, hvis det blev brugt på vaniljeis eller en stak pandekager.
Meghan Markle har vist sig frem i køkkenet på Netflix i sit nye program “With Love, Meghan”, hvor hun sylter, laver honning og arrangerer blomster. Men programmet fik heller ikke ligefrem en varm velkomst.