Det er op ad bakke for landets ledige.
En undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Rambøll Management viser nu, at tre ud af fire virksomheder slet ikke søgt efter nye ansatte i foråret, skriver Jyllands-Posten.
Man har undersøgt over 14.000 virksomheder - og flertallet af dem har altså ikke ledt efter nye medarbejdere.
"Det viser, at der i hvert fald er meget langt til en situation, hvor vi skal frygte overophedning af arbejdsmarkedet," siger Frederik Pedersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til avisen.
Lidt mere optimistisk er Troels Theill Eriksen, senioranalytiker i Nordea.
"Det tegner et billede af et generelt koldt arbejdsmarked. Det falder også meget godt i tråd med de seneste tal, som vi har set for arbejdsløsheden, nemlig at ledigheden ser ud til at have stabiliseret sig og måske falder lidt, men omvendt falder også beskæftigelsen. Så det er svært at gøre endeligt op, hvor arbejdsmarkedet er på vej hen, men vi tror på bedring," siger han.
Tallene kommer frem, samtidig med at Danmarks Statistik tirsdag meddelte, at væksten i dansk økonomi er så skidt, at vi nu har teknisk recession.
Kilde: Epn.dk