Megan Fox har besluttet at lægge rollen som sexsymbol bag sig for at kunne koncentrere sig hundrede procent omkring seriøse skuespillerroller.
"Du kan ikke være et sexsymbol 24 timer i døgnet. Jeg kan ikke både være en professionel berømthed og et professionelt sexsymbol," siger hun i et interview med Empire.
Skuespillerinden vil for fremtiden tage de rette beslutninger og studere skuespillet, så hun kan udvikle sig til en endnu bedre skuespillerinde.
"Jeg har ikke lyst til at være på forsiden af alle magasiner, der eksisterer. Det er mit job at vise folk noget forskelligt," siger Megan Fox.
Fox startede sin karriere i tv-serien Hope & Faith og var i 2007 med i Michael Bays 'Transformers'. Skuespillerinden vender tilbage i rollen som Mikaela Banes i efterfølgeren med titlen 'Revenge of the Fallen'.