Dårligt nyt til alle ungkarle.
Den super skønne Megan Fox fra "Transformers"- og "Jennifers Body" skal giftes.
Og det er ikke med Hr. hvem-som-helst.
Manden der er så heldig at få papirer på den amerikanske skønhed er ingen ringere end Brian Austin Green, måske bedre kendt som David fra Beverly Hills 90210.
Men selvom der her er tale om et vaske-ægte celebrity-Bryllup, så afslører Transformer-stjernen, at brylluppet ikke bliver af vanlige Hollywood-standarter. Efter Fox' egen smag skal det snarere være "lille og intimt".
"Jeg er ikke typen, der vil have et gigantbryllup," siger Megan Fox til Gossip Cop.
Brylluppet annonceres blot et lille år efter, at de to turtelduer gik fra hinanden. Her var det Megan, der ikke længere havde mod på forholdet.
Men nu ser det altså ud til, at det 24-årige sex-symbol er kommet på andre tanker.
"Jeg kan ikke vente med at sige ja til Brian. Han er min drømmemand," understreger en lykkelig Megan.