Emporio Armani har sikret sig Megan Fox' krop og ansigt til deres kommende jeans og undertøjskampagne. Men den 23-årige model og skuespillerinde vil meget hellere have børn.
"Der er ingen, der tror på mig, når jeg fortæller, at jeg faktisk er meget moderlig," siger den smukke kvinde ifølge people.com.
Men hun er bange for, at hendes livsstil forhindrer de små i at komme til verden.
"Jeg er bekymret for, at fordi jeg altid har ønsket mig børn så meget, så er jeg ikke i stand til at få dem," lyder det fra den bekymrede hollywoodstjerne.
Hendes hektiske liv handler da i øjeblikket også mest om karrieren og modeljobbene. Men hun afslører, at hun hader kameraerne.
"Mode skræmmer mig. Jeg hader at blive fotograferet," siger hun. Heller ikke sine evner som skuespiller tror den usikre brunette på.
"Min store svaghed er mine nerver. Jeg har ingen selvtillid, og jeg tvivler altid på min præstation."
Megan Fox har blandet andet spillet med i 'Transformers' og tv-serien 'Hope & Faith'.