Tilbage i 2014 debatterede Jammerbugt Kommunes politikere et forslag om at nedlægge fem mindre skoler. Tidligere havde man lukket fire skoler og tre undervisningssteder, så diskussionen var ikke ny.

På trods af en økonomisk ræson i at lukke landsbyernes små skoler, besluttede politikerne at give lokalsamfundene en chance. Derfor indgik politikerne et forpligtende samarbejde med lokalsamfundene i projektet Liv i by og skole, hvori løftet til lokalsamfundene lyder: De små skoler bevares mod, at de enkelte lokalsamfund forpligter sig til at arbejde for fornyelse, forskønnelse og bosætning. Derfor har de deltagende skoler og lokalsamfund udarbejdet udviklingsplaner, som de har fulgt og evalueret i perioden 2014 til 2017.

Landdistrikternes Fællesråd giver ordet til borgmester Mogens Gade (V) i vores medlemskommune Jammerbugt Kommune for at høre om projektet, der vandt Landdistriktsprisen i 2016.

Hvad har udfordringen været for jer ift. landdistriktsudvikling?

- Udfordringen i Jammerbugt Kommune er, at udviklingen er skævt fordelt. Flere af landsbyerne og byerne tæt på Aalborg oplever befolkningsfremgang, mens landsbyer længere væk fra Aalborg har udfordringer med befolkningstilbagegang. Siden kommunesammenlægningen har vi lukket nogle skoler og tilbage i 2014 kom forslaget på bordet igen. Men i stedet har vi valgt politisk at prøve noget helt nyt. Vi valgte at give skolerne og lokalsamfundene en chance for i fællesskab at vende udviklingen.

Vil du forklare hele idéen bag Liv i by og skole?

- Med denne model håber vi at udnytte de lokale ressourcer og få dem til at spille sammen i arbejdet med at styrke sammenhængskraften i landsbyen med afsæt i skolerne. Hvor skolelederen tidligere spillede en stor rolle i den enkelte landsby, kan man i dag opleve, at hun eller han bor 50 km. væk og dermed langt fra er den samme medspiller i byen som tidligere. Forhåbentlig kan projektet være med til at få flere kræfter ind i landsbyernes udviklingsarbejde.

Hvordan foregår samarbejdet mellem lokalsamfund og skoler konkret?

- Lokalsamfundene og skolerne har i fællesskab lavet udviklingsplaner, som er blevet til gennem en høj grad af borgerinddragelse, bl.a. gennem borgermøder, hvor lokalsamfundets beboere er kommet i tale. Derudover får hvert lokalsamfund 50.000 kroner om året til at forløse idéerne fra udviklingsplanerne.

Hvordan arbejder I ellers med projektet?

- Der er en enorm kommunal opmærksomhed på projektet, hvilket særligt viser sig i styregruppens sammensætning, bestående af kommunens politiske og administrative ledelse samt det årshjul, vi har lavet for arbejdet med Liv i by og skole. Flere gange årligt mødes repræsentanter i styregruppen for at diskutere projektet, ligesom vi hvert år evaluerer de lokale udviklingsplaner. Det betyder, at strategierne følges meget nært frem for blot at samle støv på en hylde. Og dermed er processen hele tiden levende. Samtidig tror jeg, at landsbyerne har mærket kommunens opbakning og reageret ved selv at arbejde hårdt på projektet. Denne gensidige tillid har været en af projektets helt store styrker.

I har arbejdet med strategien for skolerne siden 2014. Hvad har det betydet for kommunen at arbejde på denne måde med landdistriktsudvikling?

- Det har skubbet vores landdistriktspolitik ud af den sædvanlige rille. Når borgerne selv begynder at arbejde med udviklingen, dukker der enormt interessante tiltag op. Min oplevelse er, at projektet er i gang med at skabe en større bevægelse i landsbyerne, hvor folk selv skaber bosætningsaktiviteter. Desuden har vi ved at involvere skolerne fået helt andre typer mennesker ind i landdistriktsudviklingsarbejdet. Vi ser blandt andet mødre i 30 - 40 års alderen, der med ældre skolebørn har fået frigivet tid, som de nu bruger på at arbejde med lokaludvikling.

Kommunen lader være med at lukke skoler til gengæld for de lokales deltagelse. Hvad er det virkningsfulde i at skabe et sådant forpligtende samarbejde med gensidige forventninger?

- Når politikerne starter med at sige til borgerne: "Økonomisk set kan det være en god idé at lukke jeres skole, men vi kan se, at skolerne har en betydning for jeres landsby" giver man borgerne en chance. Denne politiske forståelse har betydet rigtig meget, for når borgerne møder den, giver de den en ekstra skalle.

Hvad er den vigtigste erkendelse for jer i arbejdet?

- At der virkelig har været ressourcer ude i lokalsamfundene, som er blevet sat i spil igen. Ildsjælene vil virkelig gerne være med til at udvikle deres landsby. Vi ser det blandt andet i måden skolelederne har kastet sig ind i arbejdet på. Selvom folkeskolereformen har kørt parallelt med projektet, har skolelederne alligevel taget sig tid til at deltage i møderne. Samtidig har vores metode med årshjulet været med til konstant at holde liv i tingene, frem for at strategierne dør hen. Alt i alt har projektet været med til at kickstarte vores landdistriktspolitik på ny.

Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?

- Vi har fundet en virkelig god metode, der let kan bredes ud til andre kommuner. Vi har oplevet, at det er virkelig vigtigt at bevare den decentrale struktur omkring skolerne for at sikre landsbyernes liv. Samtidig er det vigtigt at arbejde i fællesskab med lokalsamfundets ressourcer for at sikre udviklingen. Når man mobiliserer nye grupper i udviklingsarbejdet, får man i højere grad grupper, som kommende tilflyttere kan spejle sig i: De ser en god skole, et godt liv og en forældregruppe, de gerne vil ind i. Og ildsjælene vil gerne være med til at udvikle deres lokalsamfund. Samtidig vil jeg benytte lejligheden, nu hvor jeg har ordet, til at opfordre interesserede til at kontakte vores udviklingskonsulent Lars Haagensen på lah@jammerbugt.dk for at høre mere om Liv i by og skole i Jammerbugt Kommune.