Frank Hvams mange dumheder får fornemt selskab, når filmudgaven af tv-serien Klovn rammer det store lærred.
Klovn er kendt for at have kendisser på listen over skuespillere, og nu kan de også tilføje den populære popsangerinde Medina.
Medina, hvis oprindelige navn er Andrea Fuentealba Valbak, har været på settet over flere dage, og hun kommer til at medvirke i flere af filmens scener. Det oplyses i en pressemeddelelse.
Her skal hun, foruden en række nye ansigter, blandt andet spille sammen med de mere velkendte Iben Hjejle og Mia Lyhne.
Klovn The Movie får biografpremiere den 16. december.