10.500.000 kroner. Så meget kan den danske popdiva Medina hente, hvis hun sælger sin luksusvilla til prisen.
Villaen på Kirsebærvænget i Hørsholm er sat til salg for 17.500.000 kroner. Den pris skal ses i lyset af, at den populære sangerinde i 2020 købte den 298 kvadratmeter store bolig for 7.000.000 kroner.
Således står 41-årige Medina, hvis fulde navn er Medina Danielle Oona Chapsal, til en potentiel boliggevinst på hele 10.500.000 kroner, skriver Boliga.
Popstjernens bolig byder på syv værelser, en kælder på 50 kvadratmeter og en grund på knap 1.200 kvadratmeter.
Ifølge Boliga kan man i gennemsnit forhandle sig til 3,9 procent rabat i området for en bolig af denne type.
Det er ikke første gang, sangerinden forsøger at sælge sin luksusvilla.
I december 2023 blev boligen sat til salg for samme pris som nu, men blev taget af markedet igen i april 2024.
Medina har haft en travl sommer, hvor flere festivalkoncerter har fyldt i kalenderen. Og sommeren har også budt på ny musik.
I begyndelsen af september overraskede hun med en genoplivning af sit 15 år gamle nummer "Rick Ross" sammen med rapperen Tessa.
Privat har Medina været gift med Malo Chapsal siden 2020. Parret har sammen sønnerne Elliot Rose og Tyler Rose.
Du kan se Medinas luksusvilla her