Der er nu endeligt afsat en dato for mødet mellem de to eftertragtede kvinder, Pamela Anderson og danske Medina, når de skal mødes i København. Det erfarer Newspaq.
Medina skrev klokken 11 hertil formiddag på sin Facebook-profil, at hun glæder sig til mødet med den tidligere Baywatch-stjerne.
"Excited to meet @PamelaDAnderson on the 11th."
De har altså et rendezvous den 11., men hvilken måned det er melder historien ikke noget om. Men man kan formode, det allerede er i næste måned - den 11. juli.
Pamela Anderson er angiveligt ifølge B.Ts oplysninger faldet for en YouTube-video med den danske sangerinde. Og det har også tidligere været ude ifølge avisens kilder, at Medina kunne være interesseret i et eventuelt samarbejde med Pamela i forbindelse med sin profilering i USA, hvor Medina for nylig var i toppen af en amerikansk branchehitliste.
Pamelas kommende besøg er en udløber af et promotionarrangement i Los Angeles i forbindelse med Oscar-uddelingen i marts. Det var stablet på benene af manden bag det danske Hollywood-showroom Style Mansion, danske Claus Hjelmbak. Festerne i hans Style Mansion har tidligere vakt opsigt med Hollywood-værter som Lindsay Lohan, Katy Perry og Sharon Stone.