Billederne af den lettere overvægtige fodboldfan, der i kampens slutfase løber ind på banen og overfalder kampens dommer Herbert Fandel, blev vist igen og igen på tv. Og netop nu er han formentlig danmarks mest jagede mand.
Manden er dog allerede blevet anholdt af politiet og det skal han formentlig være glad for, hvis man skal dømme efter de kommentarer, der i øjeblikket fyger rundt på internettet.
Og også flere af landets medier deltager i klapjagten. Både B.T. og Ekstra Bladet bringer på deres netaviser efterlysninger efter manden. Begge aviser opfordrer alle, der kender manden, til at ringe.