Fremtidens folketingsmedlemmer kan se frem til en lønstigning.
Det fremgår af en ny reform af folketingsmedlemmer og ministres vederlag, som et bredt flertal i Folketinget tirsdag er blevet enige om.
Aftalen fremgår i en pressemeddelelse fra Folketinget, som medier som TV 2, Ekstra Bladet og Altinget tidligere tirsdag har erfaret fra.
Helt konkret kommer lønnen til at stige fra 948.000 kroner om året til 1,08 millioner kroner årligt for et folketingsmedlem.
Også ministre får en lønforhøjelse - eksempelvis stiger statsministerens vederlag fra 2,09 millioner kroner til 2,48 millioner kroner årligt.
Til gengæld bliver politikernes pensionsordning forringet, forstået på den måde at de fremover får et beløb svarende til omkring 18 procent af deres løn i pension.
Aftalen er indgået mellem regeringspartierne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Alternativet.
Dermed står Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne uden for aftalen.
Aftalen skal vedtages i Folketingssalen efter sommerferien og gælde efter næste folketingsvalg.
De nuværende folketingspolitikere får dog ikke ændret deres vilkår. De nye vilkår gælder for politikere, der første gang vælges til Folketinget eller udnævnes til minister.
En folketingspolitiker har i dag ret til et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i 6-24 måneder. Perioden afhænger af, hvor længe politikeren har været medlem af Folketinget.
Fremover vil eftervederlaget blive reduceret, så det maksimalt gives i 12 måneder for medlemmer af Folketinget.
Ministres ret til eftervederlag reduceres fra maksimalt 36 måneder til 12 måneder.
Også folketingspolitikernes barselsvilkår står for skud. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der senest 1. september skal udarbejde et forslag til en ny ordning for barsels- og forældreorlov.
For de nuværende regler er "ude af trit med de vilkår, der gælder på det almindelige arbejdsmarked", lyder det. I dag har et folketingsmedlem ret til barselsorlov med fuld løn i op til 12 måneder.
Samlet set vil der med reformen være tale om en besparelse på 90 millioner kroner om året, når de nye vilkår er fuldt indfaset i 2090. Det svarer til en reduktion på 20 procent af de nuværende omkostninger.
Der er derfor tale om en aftale, der væsentligt reducerer politikernes samlede indtægter over et livsforløb, lyder det i pressemeddelelsen.
Og det hæfter Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, sig ved.
Han påpeger over for TV 2, at man samlet set spare mere ved at skære i pensionen, end politikerne får i ekstra lønforhøjelse.
- Det, som mange ikke forstår, er, at vi har gjort op med omkostninger som ved de lukrative pensionsforbehold.
- Man skal huske på, at som folketingsmedlem, hvis man sammenligner med i dag, så går man samlet set over 80.000 kroner ned om året efter skat, siger Leif Lahn Jensen til TV 2.
Debatten om folketingspolitikernes løn- og pensionsforhold har eksisteret i flere år.
I 2014 nedsatte Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative en vederlagskommission. Den skulle komme med anbefalinger til et nyt, samlet lønsystem for politikere.
De fem partier gav hinanden hånd på, at de ville følge kommissionens anbefalinger uanset hvad. Siden løb en række partier fra aftalen.
Anbefalingerne kom i 2016, og her var netop højere løn og lavere pension til politikerne et forslag.
/ritzau/