Alle medlemmer i den norske regering klapper i som en østers. To ministre er angiveligt blevet fyret uden varsel.
Det drejer sig om miljø- og udviklingsminister Erik Solheim og forskningsminister Tora Aasland begge fra Sosialistisk Venstreparti, SV, erfarer den norske pendant til DR, NRK.
Lederen af partiet, SF's søsterparti i Norge, Audun Lysbakken, fyrede dem begge personligt tidligere onsdag.
Ifølge flere kilder er miljøministeren lodret uenig i beslutningen. Selv lukker han af for pressen.
"Jeg har overhovedet ingen kommentarer," siger han til NRK.
Erik Solheim har været aktiv politiker i SV i mere end 30 år. Han blev leder af Socialistisk Ungdom i 1977, samme år som den nye leder Lysbakken, blev født. Men nu har den unge angiveligt fyret den ældre, fordi der skal nye kræfter til.
På fredag ventes regeringsrokaden at blive offentliggjort.
Kilde: NRK