Der var ikke korruption indblandet, da Qatar blev tildelt værtskabet for VM i fodbold i 2022.
Det er en af konklusionerne i en rapport, som det internationale fodboldforbund Fifa offentliggør torsdag, erfarer BBC.
Rapporten vil frikende Qatar for beskyldningerne om at have købt sig til slutrunden om otte år.
Også The Guardian skriver, at intet i rapporten vil kunne fratage Qatar værtsskabet, der har været stærkt omdiskuteret.
Det er den amerikanske efterforsker Michael Garcia, der har stået i spidsen for undersøgelsen, som er blevet sat i værk efter massive beskyldninger om korruption og urent trav, da Qatar blev tildelt værtskabet.
Også tildelingen af VM i 2018 til Rusland er blevet gransket.
Den 350 sider lange rapport er blevet afleveret til lederen af Fifas etiske komité, tyskeren Hans-Joachim Eckert, som har skullet tage stilling til det videre forløb.
Eckert offentliggør torsdag et 42 sider langt resumé af Garcias rapport.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.