Politiets registrering af oplysninger fra 106 stationære nummerpladeskannere rundt omkring i landet kan være i strid med persondataloven.
Det skriver Information.
Ifølge Peter Blume, der er professor i persondataret ved Københavns Universitet, har Rigspolitiet anlagt en meget "vid fortolkning" af reglerne på området.
- Min umiddelbare vurdering er, at den ikke er inden for skiven, siger han til avisen.
I praksis gemmer de stationære kameraer oplysninger om alle forbipasserende bilister i 30 dage, bekræfter Rigspolitiet over for Information.
Det gælder også, selv om bilisterne ikke er mistænkt for nogen lovovertrædelser.
Ifølge reglerne burde oplysningerne kun kunne gemmes i 24 timer, hvis bilen ikke for eksempel mangler forsikring, syn, er efterlyst internationalt eller stjålet.
Ifølge Information er det Rigspolitiets fortolkning af en særlig undtagelsesbestemmelse i reglerne, der gør, at alle informationerne alligevel gemmes i 30 dage.
Hvis oplysningerne bliver indsamlet som led i en "målrettet politiindsats", som er "tidsmæssigt og geografisk afgrænset" må politiet gemme oplysningerne i op til 30 dage.
Dokumenter, som internetaktivisten Christian Panton har fået aktindsigt i hos Rigspolitiet og delt med Information, viser, at politiet tolker den undtagelse så bredt, at det faktisk er alle oplysninger, der kan lagres i 30 dage.
Politiets fortolkning af reglerne undrer Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.
Han henviser til, at Datatilsynet i 2015 slog fast, at en opbevaring af oplysningerne i 30 dage "kun under visse omstændigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven".
- Men realiteten er, at Rigspolitiet har gjort undtagelsen til hovedreglen. De gemmer stort set alle "no-hits" i 30 dage. Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan være inden for rammerne af persondataloven, siger Jesper Lund.
- Når rigspolitiet overvåger hele befolkningen og lader det indgå i et stort analysesystem, så risikerer danske borgere at komme under mistanke alene på grund af deres kørselsadfærd, siger han til Ritzau.
Juraprofessor Peter Blume var i 2015 med til at udarbejde Datatilsynets udtalelse om spørgsmålet. Han havde personligt ikke forudset, at Rigspolitiet ville kunne tolke udtalelsen så bredt, som det er tilfældet.
- I Datarådet går vi ud fra, at når vi træffer en afgørelse, så bliver den overholdt - specielt af offentlige myndigheder. Men det her virker mere vidtgående, end det var meningen, siger Peter Blume.
I en udtalelse til Information skriver Rigspolitiet, at deres brug af nummerpladeskannerne er i overensstemmelse med de gældende regler på området.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.