Selv om deadline for at indgive bud på nye aktier i luftfartsselskabet SAS udløb i tirsdags, er der endnu ikke nyt om udfaldet af kapitalrejsningen.
Det skyldes ifølge norske Aftenposten, at der er flere bydere i spil til at sætte sig på aktiemajoriteten i selskabet.
Helt præcist skulle det dreje sig om to grupper af investorer, der nu er i gang med en budkrig om, hvem der skal overtage kontrollen med det konkurstruede selskab.
Ifølge Aftenposten består den ene gruppe af investorer blandt andet af den amerikanske kapitalfond Apollo. Hvem der ellers deltager, og hvem der står i spidsen for den anden gruppe, melder mediet ikke noget om.
Apollo trådte til med en lånegaranti på 700 millioner dollar (godt 4,9 milliarder danske kroner), da SAS sidste år indgav begæring om såkaldt chapter 11-beskyttelse i USA.
Det er en form for konkursbeskyttelse, der giver selskabet tid til at rejse ny kapital under en række vilkår.
SAS skal som udgangspunkt skaffe 9,5 milliarder svenske kroner i den proces, og Apollo har tidligere tilkendegivet, at fonden er klar til at konvertere lånet helt eller delvist til aktiekapital.
Den danske stat, der lige nu ejer omkring 22 procent af SAS, har tilkendegivet, at den er klar til at øge sin ejerandel til op mod 29,9 procent i forsøget på at få selskabet på ret kurs igen.
Det er uklart, om staten er med i en af de to investorgrupper, der fortsat er i spil.
Det føler Jacob Pedersen, der er luftfartsanalytiker og aktieanalysechef hos SAS, sig dog overbevist om.
Men i tilfælde af en budkrig er der også en sandsynlighed for, at staten ender på det tabende hold.
- Det er uden tvivl gode nyheder for SAS som selskab, at der er mere end ét bud på at overtage kontrollen med selskabet.
- Det er et tegn på, at der er nogen, der vil prøve at få det bedste ud af SAS. Om det også er det bedste for Danmark, er svært at sige.
- Det vil være ret banebrydende, hvis det ender med, at den danske stat ikke længere er medejer af SAS, og det pludselig er en tredjepart, der tager de store beslutninger, siger Jacob Pedersen.
Uanset udfaldet af den påståede budkrig har han stadig svært ved at se, at der skulle blive penge til de nuværende aktionærer på den anden side af en kapitalindsprøjtning.
SAS har siden begyndelsen af indeværende regnskabsår oparbejdet et underskud på 4,4 milliarder svenske kroner.
Senest blev det til et underskud på 638 millioner svenske kroner i august. Det var dog præget af en svækket svensk krone i forhold til dollaren.
/ritzau/Reuters