7.000 danskere skal tænke sig om en ekstra gang, inden de putter deres medicin i munden. En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen tyder på, at mennesker, der får antipsykotisk medicin i kombination med nerve- og sovemedicin har højere risiko for at dø.
Derfor har styrelsen indskærpet overfor landets læger, at de skal ?udvise stor forsigtighed? ved behandling med de to lægemiddel-typer.
»Det kan være den eneste rigtige behandling for nogle patienter, men vi opfordrer til, at man skal tænke sig rigtig, rigtig godt om, inden man giver patienterne denne kombination,« siger overlæge Anne Mette Dons, kontorchef i Sundhedsstyrelsens enhed for tilsyn.