Skat har fået lov til at ansætte 400 nye medarbejdere i form af jurister, it-folk og revisorer. Det sker efter en tumultagtig fusion i 2005, og det gør medarbejderne på arbejdspladsen rasende, skriver Politiken.
Ifølge formanden for Dansk Told- og Skatteforbund Jørn Rise blev 250 medarbejderes sidste år nemlig truet til at flytte til Jylland. Ellers ville de miste deres job.
I går fortalte pressemedarbejder i Skat Mikkel Lund til Avisen.dk, at idéen med de mange ansættelser er, at sikre en bedre service over for borgerne. Og at det vil blive sværere at snyde i skat.
Jørn Rise er sammen med forbundets advokat i øjeblikket i gang med at gøre 80 stævninger mod staten færdige efter tvangsforflyttelserne i Ringkøbing og Ribe.