Cykling · Efter 205 kilometers landevejscykling var det australske Robbie McEwen, som havde de bedste ben, da anden etape af Giro d Italia søndag eftermiddag blev kørt på Sardinien. Australieren slog Paolo Bettini og Alessandro Petacchi i spurten.
Etapen var præget af et udbrud med fem ryttere, men de formåede ikke at holde til mål, og så var der dømt massespurt. I den samlede stilling er Danilo Di Luca fra Liquigas ny mand i førertrøjen. JAME