Matthew McConaughey og kæresten Camila Alves har for nylig besluttet at slå pjalterne sammen, og det skal gøres, inden Camila føder parrets andet barn til vinter.
"Camila havde det fint med ikke at være gift, da de fik deres første barn, sønnen Levi, for et år siden, men hun vil have en ring på fingeren, inden deres næste barn ankommer," siger en kilde til National Enguirer Magazine.
Tidligere har den 39-årige McConaughey udtalt, at han ikke tror på ægteskabet, men har skiftet mening efter, han blev far.
"Han accepterede Camilas ønske med det samme. Efter at have fået en søn har han ændret sine prioriteter i livet," siger en kilde og tilføjer, at da parret har været sammen i over to år og nu venter deres andet barn, er det på tide, at McConaughey tager springet.