Anden runde blev også den sidste for den bedste danske bordtennisspiller Michael Maze, der tirsdag blev slået ud af Pro Tour turneringen Kuwait Open.
Danskeren spillede sig ellers flot videre tidligere på dagen, da han besejrede sydkoreaneren Jin Kwon Lee i fire sæt.
Senere tirsdag måtte danskeren, der på det seneste har været plaget af en række skader, dog se sig slået af polakken Lucjan Blaszcyk, der med en 28. plads er placeret fem pladser under Michael Maze på verdensranglisten.
Michael Maze tabte kampen i fem sæt med cifrene 7-11, 4-11, 10-12, 11-4 og 9-11.