Vladimir Samsonov og resten af det hviderussiske landshold var for stor en mundfuld for Michael Maze, Kasper Sternberg og Martin Monrad, der tabte kvartfinalen 3-1.
Maze sørgede for det ene danske point med sejren over Vitaly Nekhvedovich. Men Samsonov vandt sine dueller mod 19-årige Kasper Sternberg og Michael Maze.
Og Martin Monrad tabte til defensivspilleren Eugueni Chtchetinine. Dermed skal de danske herrer spille om placeringerne mellem nummer fem og nummer otte.
Sportschef Peter Sartz havde vraget rutinerede Finn Tugwell til fordel for Kasper Sternberg, men satsningen gav altså ikke pote.
/Newspaq/