Mavriya på 20 år er en glad ung kvinde fra byen Penjakent i Tadsjikistan. Hun er god til at sy og strikke og har sin egen lille virksomhed, hvor hun blandt andet sælger dukker og puder, som hun selv har fremstillet. Produkterne er populære, og Mavriya har fået mange kunder. Hendes indtjening er så god, at hun kan levere et meget værdifuldt bidrag til sin families husholdning.

Født med hjerneskade

Men som barn havde hun bestemt ikke udsigt til at få et godt og produktivt liv.

Mavriya blev født med cerebral parese - en hjerneskade, der også kaldes spastisk lammelse - og dermed var hun på forhånd dømt ude i det tadsjikiske samfund, hvor mennesker med handicap ofte må leve i isolation.

Traditionelt er det forbundet med stor skam at have børn med handicap i Tadsjikistan. Men i det seneste tiår har den danske hjælpeorganisation Mission Øst - i samarbejde med en række lokale organisationer - hjulpet mange tadsjikiske børn og unge med handicap og også påvirket befolkningens holdning.

Genoptræning blev vendepunkt

Mavriyas liv blev forandret, da hun som teenager begyndte at besøge Mission Østs genoptræningscenter for børn med handicap i Penjakent. Hun fik lettere ved at kommunikere med sine omgivelser, blev bedre til at bevæge sig og dannede nye venskaber.

Hendes mor, Herod, er lykkelig over, at hendes datter - på trods af sit handicap - har klaret sig så godt.

"Jeg kan se, hvordan Mavriya har udviklet sig som menneske. Hun er uafhængig; hun har sin egen virksomhed, og det kan hun virkelig godt lide. Og hun er blevet meget mere åben og kan uden problemer kommunikere med sine omgivelser."

Skolekammerater hjælper hende

Nogle måneder efter at hun var begyndt på centeret, lykkedes det Mission Øst og Penjakents forældregruppe til børn med handicap at få Mavriya ind på en lokal skole. Her hjalp hendes klassekammerater hende med at lære at læse og skrive, og siden har hun gjort store fremskridt.

Takket være en af Mission Østs partnerorganisationer i Tadsjikistan, Nuri Umed, lærte Mavriya at sy og strikke - og blev så god til det, at hun kunne gøre det til sit arbejde. Og ikke alene det - nu giver hun sin viden videre som frivillig på det center, der har betydet så meget for hendes udvikling.

Hun hjælper en af lærerne med at undervise i strikning og nyder også at komme på centeret, fordi hun har mange venner der.

Siger tak til danske donorer

Selv siger Mavriya til den lokale partnerorganisation - og dermed til Mission Øst og danske donorer som støtter genoptræningscentre i landet:

"Tak, fordi I hjalp mig, så jeg kunne være sammen med mennesker fra mit lokalsamfund og lære nogle færdigheder. Hvis der ikke havde været mennesker som jer, og hvis der ikke havde været et genoptræningscenter, ville jeg aldrig have opnået det, som jeg har nu."

-----------

Gemte børn i et glemt land

I Tadsjikistan er børn med handicap traditionelt noget, man skammer sig over og gemmer væk fra det sociale liv. Børn med handicap kommer sidst til fadet, når maden serveres, og de holdes hjemme fra skole, sociale aktiviteter og får ikke en gang del i de sundhedstilbud, som de har ret til.

Men ikke nok med at børnene er gemt væk. Landet bliver også glemt, når andre kriselande pådrager sig verdens opmærksomhed.

Tadsjikistan har den højeste fejlernæring blandt de tidligere sovjetrepublikker. Kun en fjerdedel af landbefolkningen har mad nok. Mere end en tredjedel af den samlede befolkning er underernæret, og omkring 11 procent har brug for fødevarehjælp. 10 procent af børn under 5 år er ramt af akut underernæring, og 26 procent lider af kronisk underernæring.