På Californiens sandstrande ud for Matthew McConaugheys hjem kan man angiveligt ofte finde skuespilleren i bar overkrop, mens hans træner, men det er snart slut.
Matthew McConaughey skal nemlig fedes op.
Det er dog kun en midlertidig omvendt slankekur, den 39-årige skuespiller skal på, for han skal forberede sig til den nye film 'The Grackle', hvor han skal spille en overvægtig bokser.
"Når jeg skal indspille 'The Grackle' og tager 10 kg på, så vil folk sige: 'Hvad skete der lige der?," siger McConaughey ifølge contactmusic.com. Og han kan ikke helt sige sig fri for at se en lille smule frem til forberedelserne.
"Jeg vil spise flere cheese-burgere. Det er min favorit-spise. Den mand, der opfandt burgeren, var smart. Den mand, der opfandt cheese-burgeren, var et geni," lyder det fra skuespilleren.