Den matchfixing-dømte danske ishockeyspiller Kirill Starkov må sætte sine VM-drømme i bero.
Fredag aften besluttede Dansk Ishockey Union på et bestyrelsesmøde at suspendere den 26-årige spiller. Det skriver tv2.dk.
Kirill Starkov afsoner for tiden karantæne for at have spillet penge på egne kampe. Matchfixingskandalen kostede Starkov jobbet i den danske ligaklub Esbjerg.
Starkov var blandt de mest scorende spillere i Metal Ligaen på det tidspunkt og var derfor inde i billedet til Danmarks trup til VM i Hviderusland i maj.
Men det er han ikke længere.
- Kirill fik en karantæne på fem spilledage på klubplan, og Kirill har jo været i Schweiz, men har ikke udstået de fem kampe.
- Og i og med at de fem kampe ikke er udstået, holder han også pause fra landsholdet, siger bestyrelsesformand i Dansk Ishockey Union, Henrik Bach Nielsen, til tv2.dk.
Det vides ikke, hvor længe Starkovs landsholdskarriere er sat på standby.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.