"Matador"-stjernen Susse Wold stråler altid på den røde løbe og for det meste i selskab med gemalen Bent Mejding.
Til premieren på den nye musical "Matador" i Falkonersalen på Frederiksberg kom den danske stjerne dog alene.
87-årige Bent Mejding er endnu ikke klar til at klare strabadserne på en rød løber, forklarede Susse Wold til blandt andet herognu.dk.
- Han har fået nyt knæ, og det er ikke altid så nemt. Der gik betændelse i det og sådan noget. Han har det faktisk meget bedre, men han går stadig med rollator, forklarede den 85-årige skuespiller til ugebladet.
Parret havde begge fremtrædende roller i Lise Nørgaard og Erik Ballings tv-serie.
Bent Mejding som sagføreren Jørgen Varnæs og Susse Wold som den forføriske Birgitte "Gitte" Graa.