Fans af Matador kan nu få deres lyst styret, hvornår det skal være og behøver ikke længere at vente på den næste genudsendelse af den populære tv-serie eller investere i et dvd-sæt.
Danmarks Radio har besluttet at lægge samtlige 24 afsnit af Lise Nørgaards folkekære serie ’Matador’ ud på Dr.dk/bonanza.
Det sker som et led i det store
Bonanza-projekt, hvor DR lader danskerne vælge de første 100 programmer
fra DRs arkiver, der skal digitaliseres og offentliggøres på nettet, skriver DR i en pressemeddelelse.
Her blev Matador en suveræn vinder i drama-kategorien, men også dramaserier som den gamle, originale
’Rejseholdet’, ’Én gang
strømer’, og ’Taxa’, vil sammen med en del
af afsnittene fra ’Huset på Christianshavn’ kunne ses på Dr.dk.
Danskerne kan stemme om de bedste
DR-programmer i tre uger endnu. Der er allerede lagt 40 favorit-programmer inden for
underholdning, børn, musik, unge og satire ud på nettet i fuld
længde.