Efter fire kedelige dage i flere engelske byer har natten til torsdag været anderledes rolig, skriver BBC.
Ifølge nyhedsstationen skyldes den fornyede ro, et massivt politiopbud i de uroramte byer samt et voldsomt regnvejr, der har passeret landet i løbet af natten, som skal have dæmpet oprørslysten blandt de unge.
Samtidig står det klart, at den britiske premierminister David Cameron senere i dag vil fremlægge yderligere initiativer til at håndtere uroen.
Det sker, når parlamentet mødes ganske ekstraordinært til en såkaldt 'emergency debate', nødsituationsdebat.
I Birmingham blev der sent i aftes afholdt en mindehøjtidelighed for de tre dødsofre, som uroen kostede forleden. En ung mand kørte dem ned, da de stod og beskyttede en butik.
Kilde: BBC