Mandag morgen er en brand blusset op på Væggedalen ved Nr. Onsild i Nordjylland, og den viser sig at være mere genstridig end først antaget.
Nordjyllands Beredskab oplyser på X, at der nu er sendt yderligere mandskab til stedet.
- Der er tre køretøjer på vej fra centeret i Thisted samt et køretøj på vej fra centeret i Herning, skriver beredskabet.
Forinden var 11 brandfolk og fire køretøjer allerede kaldt ud til at bekæmpe ilden, som er opstået i en flisdynge, den samme dynge, der tidligere har været ramt af brand.