Voldsomme oversvømmelser i det sydvestlige Serbien forårsaget af kraftig regn har fået myndighederne til at erklære landet i undtagelsestilstand.
- Det sker som en forebyggende foranstaltning og for at lette og fremskynde tiltag fra myndighederne med henblik på at beskytte indbyggerne og deres ejendomme, oplyser den serbiske regering torsdag.
Ifølge serbisk politi er flere end 700 huse blevet oversvømmet, og 170 mennesker er blevet evakueret fra deres hjem, oplyser serbisk politi.
Samtidig ser vejrprognoserne for de kommende dage dystre ud. Således er der mere regn på vej, advarer serbiske vejrtjenester.
I foråret 2014 døde flere end 50 mennesker, mens titusinder blev fordrevet fra deres hjem, da Serbien og dets nabolande blev ramt af de værste oversvømmelser i mands minde.
Skaderne fra dengang er af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) blevet anslået til at have kostet Serbien over to milliarder euro eller lige knap 15 milliarder kroner.
/ritzau/AFP/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.