Endelig!
Efter en ualmindelig mange dage med vand i gummistøvlerne, er der ægte sommer på vej med temperaturer lokalt op til 28 grader og et badevand, der måske nok kun er 17 grader, men til gengæld næsten fri for alger.
DMI har hængt en masse gule sole op på vejrkortet fra på søndag og et pænt stykke ind i næste uge - og de bliver ikke taget ned igen, lover vagtchef Jørn Thomsen.
- Det er rimeligt sikkert, at det gode vejr kommer nu. Det begynder forsigtigt på lørdag med lette skyer uden regn og temperaturer op til 22 grader, men søndag brager sommeren igennem og fortsætter i hvert fald frem til onsdag med temperaturer lokalt helt op til 28 grader og svag vind, lyder det begejstret fra Jørn Thomsen.
Og vagtchefen tilføjer, hvad vi allerede havde på fornemmelsen.
- Så mange dage med stabilt sommervejr har vi ikke set siden midtet af juni, siger Jørn Thomsen.
Han tør dog ikke spå om, hvorvidt sommemren fortsætter videre frem.
- Det ser ud som det bliver brudt ned, men det er usikkert, siger han.
Læse mere om sol og sommer på DMI: