Når du på søndag skal sætte kryds ud for den politiker, som du gerne vil sende til Europaparlamentet, så tjek lige dit valgkort en ekstra gang.
Der er nemlig masser af fejl på kortene.
Hos flere af landets kommuner er der blevet skrevet nedlagte stemmesteder eller forkerte adresser på valgkortene. Det skriver Politiken.
For eksempel har 1.700 vælgere i Ikast-Brande Kommune modtaget valgkort med forkert valgsted, i Stevens Kommune har man fået skrevet en forkert adresse på kortene - mens man i Vejle har fået puttet et forkert postnummer på kortene.
Værst er det i Skive Kommune, hvor 1.200 vælgere har fået tilsendt forskellige adresser på valgkortene til henholdsvis Europaparlamentet og afstemningen om tronfølgeloven.
Ingen af fejlene har dog været så graverende, at Indenrigs- og Socialministeriet har vurderet, at de har skulle gribe ind overfor kommunernes håndtering af valget.
Ifølge indenrigsministeriets valgkonsulent, Nikoline Nyholm Miller, skyldes en del af problemerne sandsynligvis, at der i denne omgang er to forskellige afstemninger at holde styr på.