Masser af billige nytårstorsk

Festmåltid ? Der er fanget så store mængder nytårstorsk, at prisen for den traditionelle nytårsspise er billigere end de torsk, der endte på danskernes nytårsbord i fjor

Kogt torsk med sennepssovs, smeltet smør, reven peberrod og kartofler drysset med persille. Dertil hakkede hårdkogte æg og kogte gulerødder. Sådan lyder opskriften på den traditionelle nytårsspise i Frøken Jensens Kogebog. Og i år er nytårstorsken billigere end i fjor. »På Hanstholm Fiskeauktion blev der fredag solgt torsk til 37,50 kroner per kilo mod lidt over 50 kroner per kilo sidste år,« siger formand for Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening Peter Bamberger.

Udskring og kvalitet

Han understreger dog, at priserne kan svinge afhængig af udskæring og kvalitet. Ifølge Peter Bamberger skyldes det store prisfald, at der er blevet fanget masser af torsk op til nytår.»Der har været pæne mængder med torsk at fange, og de ser fine ud,« siger han.

Strre torskekvote

Det skyldes blandt andet, at Danmark har byttet sig til en større torskekvote, at rationerne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ikke er brugt op, og at der ingen fangstbegrænsninger er i den vestlige Østersø og Bælthavet.Og der ser også ud til at være godt salg i nytårstorsken, vurderer Peter Bamberger.»Jeg var på Fisketorvet i København fredag morgen, og der var både godt salg og god aktivivitet,« siger Peter Bamberger. Det er hans indtryk, at traditionen med nytårstorsk stadig lever i bedste velgående. »Men det er også blevet populært med andre og mere eksotiske varianter af fisk på bordet, såsom kinarejer, østers og hummer,« siger Peter Bamberger. De fleste steder i landet har torsken, selvom den er nyligt fanget, dog været et par dage i fryseren for at bevare den frisk, fra fiskeren haler den op af havet, til grossisten har den i hænderne, til ekspedienten langer den over disken og til forbrugeren kan tilberede den hjemme i sit køkken.En helt friskfanget nytårstorsk kan kendes ved, at blodet ved hovedet har en frisk rød farve fremfor en bordeaux farve.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.