Den 23-årige sydkoreaner Cho Seung-hui gik amok på Virginia Tech for en uge siden. Lige side har medier, politi og efterladte prøvet at finde ud af, hvorfor det gik så galt for den unge mand. Nu har politiet fået adgang til hans emailkonto og hans konto hos internetauktionen ebay, som man bruger til at sælge ting fra person til person.
Mange af de ting, som Cho solgte var helt almindelige og ville ikke have givet grund til bekymring. Billetter til baseball- og fodboldkampe og en regnemaskine. Men han solgte også ud af sin samling bøger med meget mørke undertoner.
Cho solgte ikke kun ting på nettet. Han købte også og et af de køb blev fatale, for nogle af Chos ofre på Virginia Tech. En måned før, han gik amok, købte han to sæt ammunition til en Walter P22 pistol, som han brugte under massakren. Det køb blev foretaget i en netbutik og var lovligt.
På ebay var Cho populær. 66 mennesker havde lagt feedback på hans profil, efter de havde handlet med ham. Kun en enkelt var negativ.
Nu undersøger politiet resten af Chos computer, som blev fundet på hans bopæl. Her vil de få et yderligere indblik i personligheden på en meget forstyrret mand.