En 22-årig mand fra lokalområdet er blevet anholdt for et røveriforsøg mod en McDonald's i Haderslev sent tirsdag aften.
Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Mads Leervad Dammark tidligt onsdag morgen.
- Han blev anholdt lige knap en time senere, hvor vi traf ham i området under 100 meter væk fra den pågældende McDonald's, siger vagtchefen.
- Han passede på signalementet og var sandsynligvis på vej væk fra sit gemmested, da vi fandt ham, tilføjer han.
Den 22-årige mand bliver sigtet for røveriforsøg.
Politiet fik anmeldelsen om røveriforsøget mod McDonald's på Teaterstien i Haderslev klokken 23.25.
- Gerningsmanden kommer ind og truer med en køkkenkniv. Men da han trækker kniven, flygter personalet fra kasseområdet. Derfor får han ikke noget udbytte med sig. Han opgiver simpelthen, fortalte vagtchefen kort efter midnat.
Ingen personer kom noget til, og gerningsmanden flygtede fra stedet.
Han var iført en lysegrøn jakke og mørke bukser og bar maskering foran ansigtet.
Politiet har ligeledes fundet den kniv, som det formoder, at manden brugte under røveriforsøget.
- Vi fandt den på en tagterrasse, hvor vi mener, at han har gemt sig, siger Mads Leervad Dammark onsdag morgen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.