En maskeret 16-årig pige begik torsdag aften klokken 18.30 et usædvanligt røveri mod en Dagli’Brugsen-butik i Nybøl i Sønderjylland. Det skriver TV SYD.
Her truede hun en mandlig ekspedient med en dolk til at udlevere penge.. Det lykkedes dog for ekspedienten at overmande teenageren og pacificere hende, inden en politipatrulje kom ham til undsætning.
Den 16-årige pige har tilbragt natten i politiets varetægt. Fredag skal politiet tage stilling til, om hun skal fremstilles i grundlovsforhør.