Når silikonebrysterne siger mærkelige lyde, kan man godt blive hylet ud af den.
Det kan Mascha Vang skrive under på, efter at hendes markante frontparti begyndte at opføre sig mærkeligt i den tynde luft i Alperne under en skiferie.
"Nicolas ligger på sengen, og jeg står ude på badeværelset og irriterer mig over en pivende lyd. Nicolas kan også høre den helt ind i sengen. Jeg føler lidt det er som om den følger efter mig... Som om jeg render rundt og klemmer på et pivedyr," skriver hun på sin blog på MSN Starlounge.
"Det er nemlig mine bryster der piver hver gang jeg bevæger mig!! Altså hver gang jeg bevæger mine arme siger det piv-piv-piv. Som et stykke hundelegetøj. Godt der ikke var hunde til stede," skriver den barmfagre blondine.
Med tanke på silikonen under hendes egen hage, var det næsten for meget for hende at se oppustede chipsposer og cremer, der næsten eksploderede, når de blev åbnet højt oppe i den tynde alpeluft.
Kilde: Maschas blog